ARENDT - at se i mørke

forestillingen af Rhea Leman får ny spilleperiode i okt. og nov. 2024.

Den spiller på Odense Teater, på AvenyT i København og på turne´i hele Danmark. Se datoer her:

Odense Teater/ Odeon; d. 05.10 - d.15.10 2024. Check teatrets hjemmeside for spilletider

Randers Teater d. 18.10 kl. 19:30

Aalborg Teater, store scene d.21., d.22.,+ d.23.10 kl. 19:30

Limfjordsteatret d.24.10. kl. 19:30

Hjørring Teater/Vendsyssel Teater, Vendelbohus d. 25.10.kl.19:30

Kolding Egnsteater d. 26.10 kl. 19:30

Roskilde Teater, Lynghøjskolen d. 28.10 kl. 19:30

Næstved Teater, d.29.10 kl. 19:30

Aveny, København: d. 31.10 kl.19:30 - 07.11 kl. 17:00. Check teatrets hjemmeside for spilletider

Esbjerg Musikteater d.08.11 kl. 19:30

Fredericia Teater d.11.11 kl. 12:00 og kl. 19:30

Flensborg Staatstheater d. 13.11 kl. 19:30

Baggardsteatret d. 14.+15.11 kl. 19:30

Vejle Musikteater d. 17.11 kl. 16:00 (!)

Holbæk Teater d. 18.11 kl. 19:30

Silkeborg Teater d. 19.11 kl. 19:30

Stevns Teaterforening, Erikstruphallen d.20.11 kl. 19:30

Vordingborg Teater kl. d. 21.11 kl. 19:30

Hvidovre Teaterforening, Hvidovre Medborgerhus d. 23.11 kl. 16:00

Om forestillingen

 

Et medrivende drama baseret på den tyske filosof og politiske teoretiker Hannah Arendts liv og tænkning, der stiller spørgsmål til vores personlige ansvar i en verden, hvor antidemokratiske bevægelser skyller ind over landegrænser og skaber kaos.

“ Aldrig har vores fremtid være mere uforudsigelig (…). Det er, so om menneskeheden har delt sig selv mellem dem, der tror på menneskelig almagt (…) og dem, for hvem afmagt er blevet deres livs største hændelse”

Sådan skriver Arendt i 1951 i sit første store værk The Origins of Totalitarianism. Verdens uforudsigelighed har forfulgt os lige siden, og i dag oplever vi en bølge af antidemokratiske bevægelser skylle ind over Europa på ny. Rå radikalitet og populisme får os til at stille spørgsmål til vores ansvar som mennesker og vores personlige valg. Spørgsmål som Arendt undersøgte hele sit liv.

I ARENDT - at se i mørke spiller Ina-Miriam Rosenbaum Hannah Arendt. Off Off/Produktionen co-producerer forestillingen sammen med Odense Teater. Øvrige medvirkende er Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard, som hhv. Arendts mand Heinrich Blücher og Adolf Eichmann. Anne Zacho Søgaard iscenesætter, Lisbeth Burian skaber rum, videodesign og kostumer og August Rosenbaum skaber musik og soundscape.

Bag fortællingen om Arendt er dramatiker Rhea Leman og skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum, der tidligere har høstet stor anerkendelse for deres samarbejde om forestillingen Hitler on the Roof, hvor Ina-Miriam Rosenbaum spillede Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels.

Anmeldelser og Hæder

Forestillingen havde premiere d. 31.08.2023 på Odense Teater. Den spillede for fulde huse både i Odense, 6 gange på AvenyT i København og 4 gange på Gruppe38 i Aarhus. I december 2023 modtog Ina-Miriam Rosenbaum TEATERPOKALEN uddelt af Foreningen af Danske Teaterjournalister for rolle som Hannah Arendt. Forestillingen er af CPHculture i 2023 kåret til årets bedste skuespil og Rosenbaum til årets bedste skuespillerinde.

Om forestillingen skrev anmelderne:

 

Weekendavisen: Ubesværet og dragende scenekunst.

Odense Teater og Off Off/ Produktions ’ARENDT – at se i mørke’ er et lysende portræt af en af de væsentligste skikkelser i det 20.århundrede.

Information:

·       Denne store præstation virker som en kulmination for Ina-Miriam Rosenbaum.

·       Rhea Lemans tekst er intet mindre end fremragende.

·       Instruktøren Anne Zacho Søgaard har iscenesat denne drømmeverden med stærkt overblik og lige dele kynisme og sorg.

·       To af Odense Teaters stærke mandlige skuespillere (Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard) spiller mændene i hendes liv. 

 

***** Politiken: ’Tænk, at folk vælter ind for at se teater om den jødiske filosof Hannah Arendt! Sandsynligvis et tegn på behovet for en håndsrækning til at forstå den aktuelle turbulens, nu hvor historiens tektoniske plader igen er begyndt at rokke under os?’

****** Cph.Culture …fremstår som kulminationen på et langvarigt samarbejde mellem Rhea Leman og

Ina-Miriam Rosenbaum. Et samarbejde, som dansk teater ikke kan undvære.

 

****** Kulturkupeen: ”Arendt” bør ses af så mange som muligt, for hvornår har man sidst haft en eftertænksom teateroplevelse, der var svær at ryste af sig?

***** Sceneblog: Smukt gentænkt portræt af filosoffen Hannah Arendt, hvor Ina-Miriam Rosenbaum i en kæmpe præstation svæver gennem tid og sted i historisk fiktion af Rhea Leman.  

Benjamin Kitter, Klaus T. Søndergaard og Ina-Miriam Rosenbaum …. Et smukt trekløver rent skuespilmæssigt.

 

***** Ungt teaterblod:  Arendt – At se i mørke er et flot og medrivende stykke dramatik, der både underholder og giver stof til eftertanke. Det er en forestilling, der vil os noget.

***** Scenekanten: …en pragtfuld menneskeliggørelse af en højtagtet filosofisk persona, som ikke mange kender mennesket bag. En vigtig person og historie, ikke mindst i disse tider.

**** Iscene: Ina-Miriam Rosenbaum bevæger sig yndefuldt storrygende gennem tid og rum.

  

 

foto: Emilia Therese

Off Off/Produktion er et projektteater. produktionen støttes af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden , Sonning fonden og Knud Højgaards Fond.

 Ina-Miriam Rosenbaum og Rhea Leman

I 2011 var der premiere på Rhea Lemans tragiske komedie Hitler on the Roof med Rosenbaum i rollen som Goebbels. I Lemans iscenesættelse blev fortællingen om kunstnerens rolle i politik, og politikerens magt og rolle i kunsten, en skarp kommentar til højredrejningen i Danmark, hvor det fra Folketingets talerstol var blevet legitimt at tale nedsættende og generaliserende om folk med anden etnisk baggrund end dansk.

I erkendelse af det vigtige tema også burde diskuteres blandt landets skoleelever, skabte Leman en ny udgave af Hitler on the Roof - ungdomsforestillingen GOEBBELS TIME, hvor Goebbels stadig i Rosenbaums tolkning coachede de unge i hvordan de i følge Goebbels kunne vinde deres fædreland tilbage fra de fremmede. En skarp og interaktiv forestilling, hvor eleverne blev konfronteret med propagandamaskinens manipulative greb, dilemmaer og personlige valg. Efter alle forestillinger var der dialog mellem elever, lærere og kunstnere.

Begge forestillinger blev genopsat adskillige gange og turnerede i hele landet. GOBBELS TIME blev også versioneret til engelsk, og Rosenbaum opførte den på flere internationale festivaler. Hun modtog bl.a. en Reumertpris for rollen som Goebbels.

I 2018 spillede Ina-Miriam Rosenbaum Goebbels for sidste gang. I forhold til arbejdet med forestillingen om ARENDT siger hun: “På de knap 7 år jeg spillede Goebbels, ændrede meget sig herhjemme. Den skærpede tone i indvandrer og asyldebatten var blevet hverdagskost. Det virkede som om flere og flere syntes det var okay og ikke lagde mærke til, hvordan polariseringen i den danske befolkning blev større. Hvor forestillingen i starten var som et opråb - en advarsel der resonerede i mange, føltes det nu som at stå og spille i et helt andet og meget mere fremmedfjendsk klima hvor opråbet ikke længere kunne høres.

Ved sidste forestilling i 2018 foreslog Rosenbaum derfor Rhea Leman, at de skulle prøve at tænke fortællingen om det personlige valg ind i en ny ramme - en forestilling om Hannah Arendt.

Leman påbegyndte sin research og udvikling af ARENDT - at se i mørke i 2019. Siden er Hannah Arendt kun blevet endnu mere aktuel. Med sit skarpe blik for strømninger, udvikling af regimer og politiske bevægelser, har Arendt på bemærkelsesværdig vis i sine være beskrevet den verden vi lever i nu;

Aldrig har vores fremtid være mere uforudsigelig (…). Det er som om menneskeheden har delt sig mellem der, der tror på menneskelig almagt (…) og dem, for hvem afmagt, er blevet deres livs største hændelse.”

Vi håber med denne forestilling at vække nysgerrighed og interesse for Arendts tænkning. At igangsætte en samtale om vigtigheden i at tænke, forstå og tage stilling.